I 1998 blev det amerikanske flyselskab Southwest Airlines kåret som den bedste arbejdsplads af det anerkendte magasin Fortune. På daværende tidspunkt var Southwest Airlines det mest rentable flyselskab i USA og opererer på trods af de mange finansielle kriser i flyindustrien i dag stadig med et positivt resultat.
Recepten på flyselskabets succes er blandt andet, at humoren og dét at have det sjovt på arbejdet, har fået topprioritet. Ikke kun hos medarbejderne selv, men også overfor kunderne anvendes humoren. Således udtaler selskabets adm. direktør Herb Kelleher til Fortune, at de specifikt søger kandidater med en veludviklet sans for humor: “We hire attitudes…”
Kilder:
Fortune, 1998